Gode råd

Det vigtigste ved brug af redskaberne i hallen er at både hund og hundefører er i ro. Disse redskaber er ikke redskaber man skal piske igennem. Det er ikke en galop bane. Det gælder om at føre sin hund trygt og sikkert igennem forhindringerne. Hvis man lader sin hund løbe hen over tingene kan der være risiko for at hunden får skader. Det er vigtigt at huske at det alene er dit ansvar som hundeejer at der ikke sker skader på din hund og dit ansvar at vurdere om din hund er klar til de forskellige forhindringer der er at finde i hallen.

Når man bruger hallens redskaber er det optimale at man laver gentagelser. Det er ikke nødvendigt at i kommer hele vejen igennem banen, det vigtigste er at både hund og hundefører får en god oplevelse. Gentagelser for at styrke hundens selvtillid, men disse redskaber er også en form for styrke træning. Når vi mennesker styrketræner laver vi også gentagelser med rolige bevægelser. Så sænk farten og nyd en rolig og sjov stund med din bedste ven.

Hvis din hund er usikker på nogle af redskaberne skal du her se det som en god mulighed for at få styrket din hund i netop den øvelse og komme igennem den. Jo mere du arbejder og motivere din hund på det der er usikkert og svært for den, jo mere får hunden lyst til at gennemføre det. Og når det lykkedes styrker dette både hundens selvtillid og tilliden imellem jer øges, netop fordi i gør det her sammen. Ros og godbider er vejen frem. Jo mere du roser og motivere din hund med stemmen og med lækre godbider, jo nemmere er det for din hund at arbejde på de nye udfordringer.

God fornøjelse.